Showing 4 Result(s)

Sådan giver du sent ankomne tosprogede et ekstra boost frem mod den skriftlige afgangsprøve i dansk

Generelle overvejelser

Der er skriftlige afgangsprøver lige om lidt, men det er ikke for sent at sikre sig at eleverne er klar til prøven – heller ikke de sent ankomne tosprogede elever. Husk på at mange af de sent ankomne tosprogede har en stor viden og strategier med sig i bagagen og på deres modersmål, hvorfor det er vigtigt at lade dem trække på alle de ressourcer de har ind i undervisningen/prøvesituationen. For mange af eleverne (her skal I være sikre på om det er en hjælp for dem) vil det give mening, at få lov til at inddrage deres modersmål i processen, hvorfor jeg kommer med nogle bud på, hvordan I kan medtænke dette frem mod de skriftlige afgangsprøver i dansk.

Sproglig opmærksomhed

Det er vigtigt at rette en sproglig opmærksomhed mod de tjeklister man, som lærer, udleverer til hele klassen, da det kan være at det, der virker som værende ”nemt at forstå” kan være svært, for en elev der ikke er født og opvokset i Danmark. Det I med fordel kan rette opmærksomheden mod er:

  1. Førfaglige begreber i tjeklisten.
    De førfaglige begreber er vigtige at forstå, da det ofte er dem der forudsætter om eleven har forstået og kan løse opgave. Lad eleverne oversætte begreberne til modersmålet eller få dem til finde synonymer der giver mening for dem.

    Eksempler på førfaglige begreber
    : indled med, udfold begivenheden, spalter, konkret, konkludere, kommentere, reflektere, erindre, associere, argumentere…

  2. Specifikke fagord der knytter sig til teksttypen.
    Udpeg de fagord der gør sig gældende for teksttypen og er vigtige inden for den genre eleven vælger at skrive i. Det er ofte sådan at de tosprogede elever ikke kender fagordene på deres modersmål, da de ikke har lært dem på modersmålet. Her er det derfor vigtigt at eleverne har mulighed for at lave ordforklaringer (ved hjælp af begrebskort) og finde synonymer.

    Eksempler på fagord: rubrik, underrubrik, manchet, brødtekst, anførselstegn, citater, genre, layout, margen, orddeling, byline, skrifttype, nyhedstrekant…

  3.  Opbygning og layout
    Husk på at der også er førfaglige og faglige begreber der knytter sig til opbygningen og layout, hvorfor det er vigtigt at sikre sig eleven visuelt, ved hvad der menes med de krav der stilles. Genreplakater der med pile demonstrerer hvad en spalte er og hvordan det ser ud at indsætte citater med brug af anførselstegn er rigtig gode. Har du ikke nogen kan det være godt givet ud at udarbejde disse i samarbejde med den tosprogede elev, som har mulighed for at trække på sit modersmål ind i forståelsen.
  4. Sprogets hensigt
    Eleverne skal have styr på det sprog der knytter an til den teksttype de skal skrive inden for, hvor de med fordel kan arbejde med nedenstående spørgsmål forud for den skriftlige prøve:
    • Hvad har teksten til hensigt?
    • hvordan er opbygningen (hvad kendetegner den specifikke teksttype)
    • Hvordan er sproget – brug af verber, tidsangivelser, ord eller udtryk der farver & fagudtryk.

Stilladsering til hjælp i skriveprocessen

Det er også vigtigt at eleverne bliver udstyret med nogle procesark der er med til at stilladserer deres skriveproces. Her er sætningstartere gode, da de hjælper eleverne med at bruge sproget til at formidle viden inden for et specifikt emne. Det kan være sætningstartere inden for novellegenren, der skal hjælpe eleven med sprogligt at konfliktoptrappe, eller det kan være sætningstartere, der hjælper eleverne med at argumentere eller forholde sig til noget.

Ydermere kan det være en stor hjælp at dykke ned i eksempeltekster og kigge på genrens sprog. Studere sætningskonstruktioner, brug af vendinger, citater, talemåder og verber inden for den pågældende genre. Skriver eleven inden for en genre der kræver særligt brug af tidsangivelser, er det også vigtigt at vide og måske lave sig en liste med ordforslag, så det er nemmere at skabe variation i teksten.

Drøftelser på modersmålet

Giv eleverne opgaveformuleringer fra tidligere opgaver, og lad dem prøve at forklare med deres egne ord hvad de skal gøre? Sæt eventuelt eleverne sammen i sproggrupper (hvis det kan lade sig gøre) eller lad dem oversætte disse til modersmålet først. Husk på, at når modersmålet inddrages skal det være for at forbedre processen frem mod produktet, som naturligvis skal ende ud på dansk.

Samtalerunden

Et godt råd er at opfordre eleverne til at gøre brug af samtalerunden ved prøven (max 30 min.) Hvis de har mulighed for at være sammen i en sproggruppe, og de er vant til at drøfte faglighed på modersmålet kan de få lov til det. Ellers dan grupper hvor de, på dansk, drøfter de forskellige emner, opgaveformuleringer og teksttyper forud for skrivningen. Samtalerunden skal naturligvis være afprøvet forinden (klare aftaler) og eleverne skal stilladseres/guides ved hjælp af notatark, hvor eleverne kan skrive relevante betragtninger og disponere over tiden. Samtalerunden er rigtig god givet ud da de tosprogede elever hører de andre i gruppens ideer til hvordan de pågældende opgaver kan gribes an. Desuden skabes der mulighed for at undgå at eleverne misforstår emnet.

Disposition til prøven

Efter samtalerunden skal eleverne støttes til at disponere over sin tid undervejs ved prøven, hvilket kunne se ud som dette:

  • Valg af emne (5 min.)
  • Brainstorme og skriv stikord – lav en disponering hvad skal du skrive
  • først, derefter, til sidst.
  • Find en/to modeltekster og kig på genren og layout, så du har en ide om hvad og hvordan du skal skrive
  • Efter 30 min. skal du gå i gang med at skrive
  • Skriv din tekst og brug dine stilladserende redskaber (skriverammer, startersætninger osv…)
  • Husk kildeangivelser
  • Tjek at du har svaret på alle spørgsmål i opgaven
  • Læs korrektur og læs den højt for dig selv

Hjælpemidler til prøven

Opret en mappe til eleven på computeren /skrivebordet/onenote/sharepoint/meebook, så alle notater og hjælpemidler er samlet et sted. Det skal naturligvis være der hvor eleverne er vant til at have deres ting.

Forslag til indhold i elevens digitale mappe

  • Plan for skriveprocessen (jf. ovenstående)
  • Opskrift på kildeangivelse
  • Skriverammer/skabeloner, hvor eleverne guides igennem deres tekstproduktion
  • Genreplakater, layouthjælp, model/eksempeltekster inden for forskellige teksttyper
  • Procesark: eks. Sætningsstartere til brug ved argumentation
  • Kommaregler
  • Gode råd/hjælp til hvis eleven får en skriveblokering

Prioritering af indsatser

Jeg er med på at tiden er knap, men mange af ovenstående processer kan sagtens udføres virtuelt, og eleverne kan også sidde med oversættelsesarbejdet selv, så snart de har forstået konceptet. Lav studiegrupper og hiv vejledere ind til at være en del af slutspurten.

Det er vigtigt at prioritere, hvad der giver bedst muligt for eleverne på nuværende tidspunkt. Det kan være at du/I skal udvælge tre teksttyper, som I bearbejder grundigt ud fra ovenstående, og så satse på at en af de tre i har udvalgt indgår i opgavesættet ved afgangsprøven. Eleverne kan ikke nå omkring nye teksttyper og genre nu, så her skal der prioriteres.

 

Sproglig opmærksomhed i Natur og Teknologi

Her er en lille video, hvor jeg demonstrerer, hvordan man som faglærer kan medtænke den sproglige dimension i undervisningen. Under Corona-nedlukningen har vi lavet mange forløb i PowerPoint, da det er nemt at dele sin skærm med eleverne, og på den måde visualisere, hvad de skal arbejde med.

Her er et lille eksempel på et forløb i Natur og Teknologi 5. kl., hvor fokus bl.a. er på at eleverne får skærpet deres læsestrategier og bliver aktive læsere. Jeg har klippet billeder og tekst ud fra deres Ibog, og udarbejdet margenspørgsmål der skal få eleverne til at reflektere og forholde sig til det de læser undervejs. Ydermere er læsningen suppleret med mundtlige og skriftlige opgaver, hvor eleverne skal arbejde med fokus- og fagord ved hjælp af begrebskort.

Dette er blot én måde at gribe det an på, hvorfor jeg løbende vil lægge flere eksempler op på min hjemmeside. Jeg håber du ser med og bliver inspireret til, hvordan du selv kan medtænke den sproglige dimension i fagundervisningen. 

 

Fjernundervisning – hvad har virket og hvad kan vi tage ved lære af?

Ét år er gået siden Corona sendte Danmarks befolkning hjem for at arbejde på distancen. På kort tid blev vi tvunget til at jonglere arbejde og hverdagsliv på én og samme tid, og det har været et år, der har krævet omstillingsparathed for mange. Men hvad der startede med at være svært, blev efterhånden nemmere i takt med at vi alle fik lært at navigere på ”Skype for Business”, ”Zoom”, og ”Teams”. Facebookgrupper, med mulighed for videndeling og faglig inspiration, blomstrede op, flere læringsportaler åbnede for gratis adgang, og mange af os eksperimenterede med at finde nøglen til ”den gode virtuelle undervisning”. Som lærere er vi blevet udfordret på at skulle gøre noget anderledes, hvilket har ført til nytænkning og flere didaktiske overvejelser, samt drøftelser af undervisning og ”hvad der virker”. Nu kan vi snart kan se en ende på det hele, men hvad har vi lært af fjernundervisningen? Og hvilke erfaringer og viden om ”den gode virtuelle undervisning” kan være vigtig og relevant at tage med ind i det fysiske rum?

Jeg fremhæver her fem bud på det jeg, via undervisning, Co-teaching og vejledning, har observeret virker godt virtuelt, og som i særdeleshed er kommet de tosprogede elever til gavn i undervisningen. Som med alle andetsprogspædagogiske metoder er der evidens for, at det der virker for tosprogede elever, som oftest virker godt for alle elever.

Fokus på videndeling af didaktik og ”Best Practice”

Jeg har i denne tid oplevet et øget behov for videndeling, samt sparring inden for ”Best Practice”, og sjældent har der været afsat tid til så mange didaktiske snakke, blandt kollegaerne, som nu. Som sproglig vejleder på Ole Rømer-skolen oplever jeg, at behovet for input til at inddrage elevernes kommunikative kompetencer (tale, læse, lytte og skrive) er eksploderet, fordi du, som lærer, ikke kan snakke i alt for lang tid når du fjernunderviser. Du har brug for værktøjer til at skabe en varierende undervisning, samt til at engagere dine elever hjemme bag skærmen, hvilket kalder på noget andet end det du normalt ville gøre i det fysiske rum. For at kunne gøre noget andet, kræver det viden om nye metoder, afprøvninger af disse og sidenhen justeringer/forbedringer. Jeg håber, at behovet for videndeling af didaktik og ”Best Practice” fortsætter, så vi kan drøfte, hvordan vi undgår at vende tilbage til ”det vi plejer”, men reelt får taget ved lære af det der har virket.

Systematisk eksplicit instruktion

En af de metoder forskningen peger på, som særligt virkningsfulde i arbejdet med tosprogede elever, er systematisk eksplicit instruktion. Når du fjernunderviser, kræver det i langt højere grad at hele læringsforløbet er gennemtænkt, og organiseret i en logisk rækkefølge, da du ellers mister dine elevers interesse og hermed deltagelsesmuligheder. Du bliver, som lærer, nødt til at være endnu mere tydelig, systematisk og eksplicit i din instruktion. Forskellen på det eksplicitte ser jeg især i måden, hvorpå læreren giver eleverne instruktionen til opgaven. Virtuelt skal det synliggøres endnu mere, hvordan eleverne skal arbejde, og hvad der forventes af dem, når de sendes ud i grupper. Det betyder, at mange forinden har klargjort en visuel dagsorden, samt tilegnet sig en mere disciplineret klasseledelsesstruktur, der i langt højere grad sikre at alle elever ved, hvad de skal lære, og hvordan de skal lære det. Mange lærere er altså blevet trænet i at blive mere eksplicitte i deres instruktion, samt at forklare, eksemplificere og i højere grad have stilladserende redskaber klar til gruppearbejdet.  

Kollaborativ læring

I takt med at funktionen ”private rum” fandt vej til Microsoft Teams, blev det nemmere for lærerne at tildele eleverne et rum til gruppearbejde. Nok er eleverne sendt væk i grupper, men som lærer kan man nemt gå på besøg i de forskellige grupper, skifte mellem bemandede og ubemandede grupper, samt kalde alle tilbage til det store rum på samme tid. Alt sammen noget der er tidsbesparende, og gør gruppearbejdet nemmere at styre virtuelt end i det fysiske rum. Dette medfører også flere konstellationer af gruppearbejde undervejs i modulet. De lærere jeg har samarbejdet med, har haft mere mod på at afprøve andre gruppekonstellationer end vanligvis, og har også forsøgt sig med opsamlingsgrupper (hvis der har været sygdom), sproggrupper (såfremt nogle elever har gavn af at benytte deres modersmål), samt ubemandede grupper. Da det pludselig er blevet nemmere at styre grupperne, samt skabe variation i undervisningen, medfører det at man, som lærer, gør mere af det. Eleverne bliver således oftere sat i par eller mindre grupper, hvor de får mulighed for at være aktive og komme til orde, hvilket er et afgørende middel til at få udvidet, styrket og stabiliseret elevernes begrebs- og ordforråd.

Øget blik for elevernes individuelle behov

Der er blevet eksperimenteret mere med organiseringen af praksis på grund af nødbekendtgørelser, og løbende kombinationer af hjemsendelse og tilstedeværelse. Nogle skoler har i videst muligt omfang bibeholdt klassens skema, så undervisningen har dækket fagrækken så godt som muligt hver uge. Andre har afprøvet en organisering med færre lærere om hver årgang pr. uge. Alt sammen noget der har krævet nøje planlægning, grundige overvejelser og hyppigere evalueringer, for at sikre at skolens elever, herunder særligt de udsatte elever, er blevet understøttet bedst. Lærerne har haft en forpligtelse til daglig kontakt med forældre til særligt udsatte elever, hvilket har medført et øget blik for elevernes behov – og styrket forældresamarbejdet.      

Growth Mindset

Vi kæmper alle fortsat med at holde gejsten oppe virtuelt, og for mange er det ved at være alt rigeligt. Men det er naturligvis ikke noget vi signalerer eller skilter med over for eleverne. Tværtimod har de fleste lærere og ledelser, jeg har samarbejdet med, valgt et Growth Mindset, ud fra tesen; ”vi tror på det og skal finde fælles løsninger”, hvilket har medført at flere er kommet nemmere igennem perioden. Der hvor jeg oplever Growth Mindset blandt mine kollegaer, er ved at de trods forhindringer ikke giver op, de bliver ved, omfavner udfordringerne og forsøger hele tiden at opsøge ny viden, give feedback, og lære af andres succes. Når man, som lærer, vælger at bruge bestemte strategier til selv at have et Growth Mindset, formidles dette mindset automatisk til eleverne, hvorfor der opstår en fælles tro på, at vi kan lykkes med, og blive dygtige til, det vi gør. Denne erfaring er i min optik guld værd at tage med tilbage i det fysiske rum, da vi, er mange der, har erfaret at kompetencer er noget, der skal læres, og at det kræver mere ros for indsats, træning og vedholdenhed end for resultater.

Afslutningsvis er min anke, at vi sammen taler om det, der har virket i fjernundervisningen, fremfor det der ikke har, så vi kan tage ved lære af året med Corona. Det være sig lige fra drøftelse af Mindset, didaktiske refleksioner og videndeling til nye organiseringsmuligheder, der alt sammen har vist sig at komme eleverne til gavn i undervisningen.

Forældreaktiviteter og videoer på Ole Rømer-skolen​

På Ole Rømer-skolen har jeg som dsa-vejleder lavet handleplansskabeloner i Meebook, og gjort lærerne i 0. klasse til medforfattere. Som I kan se er handleplanerne opdelt i kapitler, hvoraf nogle af dem er mere målrettet forældrene, så vi kan få dem mere på banen.

Et af kapitlerne er med konkret ideer til forældreaktiviteter (kan også hentes på andre sprog end dansk på: Materialeplatformen under sprogprøverne bh- klassen. I selvsamme kapitel har jeg uploadet små autentiske film, som jeg har udarbejdet sammen med mine børn under Corona-lockdown. Videoerne demonstrerer hvordan man kan lege/hygge med sproget både inde og ude i hverdagen. Mine børn går selv i 0. klasse og elsker at lave små film til jævnaldrende børn.

Vi går snart i gang med endnu flere film, som vi kan sende ud til forældrene i løbet af 0. klasse. Dette gør vi i højere grad i år, da vi ikke kan samle forældrene til de forældrecaféer vi havde planlagt grundet corona. Forældrene vil gerne have konkrete input, og med disse videoer kan de se hvor nemt det kan gøres.