Sådan giver du sent ankomne tosprogede et ekstra boost frem mod den skriftlige afgangsprøve i dansk

Generelle overvejelser

Der er skriftlige afgangsprøver lige om lidt, men det er ikke for sent at sikre sig at eleverne er klar til prøven – heller ikke de sent ankomne tosprogede elever. Husk på at mange af de sent ankomne tosprogede har en stor viden og strategier med sig i bagagen og på deres modersmål, hvorfor det er vigtigt at lade dem trække på alle de ressourcer de har ind i undervisningen/prøvesituationen. For mange af eleverne (her skal I være sikre på om det er en hjælp for dem) vil det give mening, at få lov til at inddrage deres modersmål i processen, hvorfor jeg kommer med nogle bud på, hvordan I kan medtænke dette frem mod de skriftlige afgangsprøver i dansk.

Sproglig opmærksomhed

Det er vigtigt at rette en sproglig opmærksomhed mod de tjeklister man, som lærer, udleverer til hele klassen, da det kan være at det, der virker som værende ”nemt at forstå” kan være svært, for en elev der ikke er født og opvokset i Danmark. Det I med fordel kan rette opmærksomheden mod er:

  1. Førfaglige begreber i tjeklisten.
    De førfaglige begreber er vigtige at forstå, da det ofte er dem der forudsætter om eleven har forstået og kan løse opgave. Lad eleverne oversætte begreberne til modersmålet eller få dem til finde synonymer der giver mening for dem.

    Eksempler på førfaglige begreber
    : indled med, udfold begivenheden, spalter, konkret, konkludere, kommentere, reflektere, erindre, associere, argumentere…

  2. Specifikke fagord der knytter sig til teksttypen.
    Udpeg de fagord der gør sig gældende for teksttypen og er vigtige inden for den genre eleven vælger at skrive i. Det er ofte sådan at de tosprogede elever ikke kender fagordene på deres modersmål, da de ikke har lært dem på modersmålet. Her er det derfor vigtigt at eleverne har mulighed for at lave ordforklaringer (ved hjælp af begrebskort) og finde synonymer.

    Eksempler på fagord: rubrik, underrubrik, manchet, brødtekst, anførselstegn, citater, genre, layout, margen, orddeling, byline, skrifttype, nyhedstrekant…

  3.  Opbygning og layout
    Husk på at der også er førfaglige og faglige begreber der knytter sig til opbygningen og layout, hvorfor det er vigtigt at sikre sig eleven visuelt, ved hvad der menes med de krav der stilles. Genreplakater der med pile demonstrerer hvad en spalte er og hvordan det ser ud at indsætte citater med brug af anførselstegn er rigtig gode. Har du ikke nogen kan det være godt givet ud at udarbejde disse i samarbejde med den tosprogede elev, som har mulighed for at trække på sit modersmål ind i forståelsen.
  4. Sprogets hensigt
    Eleverne skal have styr på det sprog der knytter an til den teksttype de skal skrive inden for, hvor de med fordel kan arbejde med nedenstående spørgsmål forud for den skriftlige prøve:
    • Hvad har teksten til hensigt?
    • hvordan er opbygningen (hvad kendetegner den specifikke teksttype)
    • Hvordan er sproget – brug af verber, tidsangivelser, ord eller udtryk der farver & fagudtryk.

Stilladsering til hjælp i skriveprocessen

Det er også vigtigt at eleverne bliver udstyret med nogle procesark der er med til at stilladserer deres skriveproces. Her er sætningstartere gode, da de hjælper eleverne med at bruge sproget til at formidle viden inden for et specifikt emne. Det kan være sætningstartere inden for novellegenren, der skal hjælpe eleven med sprogligt at konfliktoptrappe, eller det kan være sætningstartere, der hjælper eleverne med at argumentere eller forholde sig til noget.

Ydermere kan det være en stor hjælp at dykke ned i eksempeltekster og kigge på genrens sprog. Studere sætningskonstruktioner, brug af vendinger, citater, talemåder og verber inden for den pågældende genre. Skriver eleven inden for en genre der kræver særligt brug af tidsangivelser, er det også vigtigt at vide og måske lave sig en liste med ordforslag, så det er nemmere at skabe variation i teksten.

Drøftelser på modersmålet

Giv eleverne opgaveformuleringer fra tidligere opgaver, og lad dem prøve at forklare med deres egne ord hvad de skal gøre? Sæt eventuelt eleverne sammen i sproggrupper (hvis det kan lade sig gøre) eller lad dem oversætte disse til modersmålet først. Husk på, at når modersmålet inddrages skal det være for at forbedre processen frem mod produktet, som naturligvis skal ende ud på dansk.

Samtalerunden

Et godt råd er at opfordre eleverne til at gøre brug af samtalerunden ved prøven (max 30 min.) Hvis de har mulighed for at være sammen i en sproggruppe, og de er vant til at drøfte faglighed på modersmålet kan de få lov til det. Ellers dan grupper hvor de, på dansk, drøfter de forskellige emner, opgaveformuleringer og teksttyper forud for skrivningen. Samtalerunden skal naturligvis være afprøvet forinden (klare aftaler) og eleverne skal stilladseres/guides ved hjælp af notatark, hvor eleverne kan skrive relevante betragtninger og disponere over tiden. Samtalerunden er rigtig god givet ud da de tosprogede elever hører de andre i gruppens ideer til hvordan de pågældende opgaver kan gribes an. Desuden skabes der mulighed for at undgå at eleverne misforstår emnet.

Disposition til prøven

Efter samtalerunden skal eleverne støttes til at disponere over sin tid undervejs ved prøven, hvilket kunne se ud som dette:

  • Valg af emne (5 min.)
  • Brainstorme og skriv stikord – lav en disponering hvad skal du skrive
  • først, derefter, til sidst.
  • Find en/to modeltekster og kig på genren og layout, så du har en ide om hvad og hvordan du skal skrive
  • Efter 30 min. skal du gå i gang med at skrive
  • Skriv din tekst og brug dine stilladserende redskaber (skriverammer, startersætninger osv…)
  • Husk kildeangivelser
  • Tjek at du har svaret på alle spørgsmål i opgaven
  • Læs korrektur og læs den højt for dig selv

Hjælpemidler til prøven

Opret en mappe til eleven på computeren /skrivebordet/onenote/sharepoint/meebook, så alle notater og hjælpemidler er samlet et sted. Det skal naturligvis være der hvor eleverne er vant til at have deres ting.

Forslag til indhold i elevens digitale mappe

  • Plan for skriveprocessen (jf. ovenstående)
  • Opskrift på kildeangivelse
  • Skriverammer/skabeloner, hvor eleverne guides igennem deres tekstproduktion
  • Genreplakater, layouthjælp, model/eksempeltekster inden for forskellige teksttyper
  • Procesark: eks. Sætningsstartere til brug ved argumentation
  • Kommaregler
  • Gode råd/hjælp til hvis eleven får en skriveblokering

Prioritering af indsatser

Jeg er med på at tiden er knap, men mange af ovenstående processer kan sagtens udføres virtuelt, og eleverne kan også sidde med oversættelsesarbejdet selv, så snart de har forstået konceptet. Lav studiegrupper og hiv vejledere ind til at være en del af slutspurten.

Det er vigtigt at prioritere, hvad der giver bedst muligt for eleverne på nuværende tidspunkt. Det kan være at du/I skal udvælge tre teksttyper, som I bearbejder grundigt ud fra ovenstående, og så satse på at en af de tre i har udvalgt indgår i opgavesættet ved afgangsprøven. Eleverne kan ikke nå omkring nye teksttyper og genre nu, så her skal der prioriteres.