Stilladsering – hvad for en størrelse?

Stilladsering – hvad er det?

Da jeg for nylig blev interviewet til en artikel, omhandlende stilladsering af tosprogede elever frem mod afgangsprøverne i folkeskolen, fik jeg pludselig spørgsmålet; ”Nu har du brugt ordet stilladsering så mange gange, hvad betyder det egentlig”? Jeg, der stort set aldrig er mundlam, blev hylet helt ud af den og måtte lige sunde mig før jeg var i stand til at svare. Jeg fik naturligvis forklaret journalisten, hvad begrebet indebar, samtidig med at jeg undrede mig over, hvordan han ikke havde kendskab til begrebet.

I mit arbejde, med tosprogede elever og nyankomne tosprogede, er begrebet helt centralt, og dermed ikke et begreb man kommer udenom. I bogen ”Kom ind i sproget” af Lone Wulff og Stine Kragholm Knudsen, står der følgende definition:

”Stilladsering handler grundlæggende om ikke at reducere forventningerne til eleverne, men derimod give dem alle de redskaber og den støtte de har behov for, for at kunne nå de faglige og sproglige læringsmål på lige fod med klassens øvrige elever.”

Begrebet stilladsering er derfor ment som den støtte læreren giver eleven for at kunne engagere sig og deltage i undervisningen på lige fod med de andre elever. Et must i forbindelse med at skabe lige deltagelsesmuligheder for alle. 

Makro- og mikrostilladsering

Makrostilladseringen er den stilladseringsform, hvor læreren planlægger, udvælger og tilrettelægger opgaver til et undervisningsforløb. Læreren går hermed ind og sikre, forud for undervisningen, at der er aktiviteter der knytter an til forløbet og benyttes i en, for eleven, hensigtsmæssig rækkefølge. Der skabes meningsfulde sprogbrugssituationer undervejs, og undervisningen suppleres med den støtte og de aktiviteter der er nødvendige for, at eleverne kan udvide deres kommunikationsmuligheder på dansk.

Mikrostilladsering forekommer i den spontane samtale der opstår mellem elev og lærer eller mellem elever. Den stilladserende samtale er en sprogudviklende samtale, hvor eleven skal være sprogligt aktiv og gives mulighed for at forhandle mening og afprøve sproglige mønstre i den spontane samtale. Læreren skal dermed være god til at synliggøre målet, samt at få eleven til at uddybe, forklare, og begrunde, således at eleven kan afprøve og udvikle sin faglige viden og sprog.

Hvorfor er stilladsering svært?

I det følgende fokuserer jeg på makrostilladseringen, og hvordan det for mange kan være svært at medtænke den grad af stilladsering, der er nødvendig for at eleverne kan deltage i undervisningen.

Én af forklaringerne på dette kan være, at mange undervisningsmaterialer ikke medtænker tilpas makrostilladsering, hvorfor det er op til læreren selv at redidaktisere undervisningen. Det kræver både tid og viden om, hvordan det bedst kan gøres i praksis, og som så mange andre ting i folkeskolen, skal det prioriteres af ledelsen, hvis det skal forankres i kulturen og udmøntes i praksis.

Arbejdet med makrostilladsering er ikke en ny “dille”, og der findes mange undervisningsmaterialer der har fokus på dette. Det er bare ikke ensbetydende med, at der ikke skal mere til – for eksempelvis at højne de tosprogede elevers faglige niveau. En ide kan være at man i sit fagteam selv prøver at blive klogere på, hvilket undervisningsmateriale man vælger at benytte sig af og hvorfor. Prøv at lav et læremiddeltjek, og se på om de undervisningsmaterialer I benytter jer af, lever op til graden af sproglig udvikling samt inddragelsen af stilladserende redskaber. Hvis dette ikke er tilfældet, kan det være, at I skal finde et supplerende materiale, indkøbe nye bogsystemer eller hjælpe hinanden med at udarbejde stilladserende redskaber I kan benytte jer af i forbindelse med undervisningen i de specifikke emner/kapitler i bogen.  

En anden forklaring på at det kan være svært, er muligvis at undervisningen ikke altid struktureres og planlægges på forhånd. Et eksempel herpå kan være, at læreren arbejder med et trykt bogsystem (Fandango eksempelvis), hvor der arbejdes med et kapitel ad gangen. Hertil benyttes materialets medfølgende notatark og opgaver. Det er der bestemt ikke noget i vejen for, jeg oplever blot at mange lærere glemmer at tage stilling i forhold til; undervisningsstruktur, – differentiering samt muligheder for inddragelse af supplerende stilladserende redskaber, arbejdsformer etc. Lærerne glemmer i høj grad at supplere materialet/undervisningen med tanker som;

1) Hvilke før-, under- og efteraktiviteter medtænkes der i forløbet?
2) Hvilke værktøjer/notatark/skriverammer kan jeg supplere med, der er støttende for elevernes læring?
3) Hvordan taler, læser, lytter og skriver eleverne i forløbet?
4) Hvordan sikre jeg mig at eleverne tilegner sig et fagligt sprog til senere brug (ordforrådstilegnelsen).  
5) Hvad er slutproduktet og hvilke succeskriterier og mål sættes op (mundtlig eller skriftligt formidling efterfølgende?)

Det er min overbevisning at langt de fleste lærere er i stand til at medtænke makrostilladseringen i et større omfang, hvis blot de sætter fokus på det og øver sig. Det er ikke en indgroet vane at nedbryde undervisningen i flere faser, samt at arbejde systematisk med elevernes fagsproglige udvikling – “at gå fra hverdagssprog til fagsprog”, hvorfor det er vigtigt at der bliver sat tid af til at afprøvninger og efterfølgende drøftelser i team eller fagteam. 

Jeg møder ofte lærere der siger til mig, at de synes det tager lang tid at forberede/medtænke de stilladserende redskaber, og at undervisningsforløbet dermed trækker i langdrag og forhindre dem i at nå det de havde planlagt ifølge årsplanen. Nogle ynder også at sige, at de ikke når næste kapitel i bogen, hvis der ikke kommer lidt mere fart på. Denne holdning mener jeg bør udfordres, da jeg ikke kan se meningen med at gå videre i bogen, hvis eleverne ikke har forstået og kan forklare det emne de er i gang med på nuværende tidspunkt. Jeg mener ikke vi har tid til at lade vær.  

Hvad kan skolen gøre?

Skolens ledelse kan prioritere arbejdet med sprogbaseret undervisning, og sætte fokus på stilladseringen som et vigtigt element i den forbindelse. Ledelsen kan ydermere være med til at synliggøre og medtænke arbejdet med sprog aktivt i skolens mødekultur. Sprogbaseret arbejde og arbejdet med stilladsering skal  forankres i fag- og årgangsteams og sættes på som et fast punkt på dagsordenen. Det er nødvendigt at skabe  systematik for arbejdet, samt mulighed for videndeling og løbende evaluering. Så længe arbejdet er pågående, bør der også udarbejdes en handleplan for håndtering af lærerskift – hvordan sikre man som skoleleder, at det man har opbygget forsvinder med personalet? Det er af stor vigtighed at ledelsen forsøger at få medarbejderne til at tage ejerskab for processen, så det rodfæster sig i skolens  dna.   

Skolens vejlederkorps/PLC kan endvidere støtte lærerne i at planlægge sprogbaseret undervisning ved at;

  • holde sig ajour med viden på området
  • sætte sig ved bordenden på fagteammøder
  • igangsætte aktionslærings- og/eller co-teachingforløb der kan understøtte udfoldelsen i en praksisnær kontekst.
  • Evaluere og følge op tæt på praksis