Jeg bliver jævnligt mødt med spørgsmålet: ”Er det ikke bare teach to the test?” når jeg fortæller om mit arbejde med tosprogede elever og deres vej mod prøverne. Men her mener jeg, at vi skylder os selv at se mere nuanceret på begrebet.
Når elever med forskellige sproglige baggrunde kommer ind i den danske skole, kan de ofte meget på andre sprog og bringer værdifulde erfaringer med sig fra deres skolebaggrunde. Men de kan ikke nødvendigvis det samme på dansk som deres klassekammerater, og det er netop derfor, de har brug for målrettet undervisning, stilladsering og tid. Hvis vi ikke giver dem det, stiller vi dem i en urimelig situation, hvor vi forventer, at de kan honorere krav, de aldrig har haft mulighed for at øve sig i.
Jeg hører ofte kritikken om, at jeg hjælper eleverne for meget, når jeg fx stilladserer tekstarbejde, understøtter deres skriftlige produktion eller bruger materialer fra Prøvebanken. Men stilladsering og modellering handler ikke om at gøre arbejdet for dem, det handler om at give dem adgang til de færdigheder, vi forventer, at de skal kunne ved prøverne. Når jeg bruger tekster og videoer fra Prøvebanken, er det ikke for at træne til en prøve, men for at undervise i de helt centrale kompetencer: at kunne trække informationer ud af en tekst eller en video, omsætte viden og udtrykke den i forskellige fremstillingsformer. Det er grundlæggende undervisning – ikke genvejstræning.
Det samme blev tydeligt, da vi, på Ole Rømer-Skolen, for nogle år siden var underlagt de obligatoriske sprogprøver. Ifølge bekendtgørelsen byggede prøverne på domænespecifikke emner, som eleverne skulle have mødt i undervisningen. Vi opdagede hurtigt, at mange af vores elever ikke havde haft systematisk undervisning inden for de emner, og heller ikke kendte til skrivekrav som fx blogindlæg eller berettende tekster. Skulle vi så overlade det til tilfældighederne? Nej. Vi tog ansvar for, at eleverne fik undervisning i de emner og genrer, så de var klædt på til at møde prøven på lige fod. Det var ikke teach to the test, det var rettidig og nødvendig undervisning.
Et tredje eksempel er arbejdet med Projektbaseret læring (PBL). Her kræves det at eleverne bliver aktive undersøgere, der selv stiller spørgsmål, finder viden og formidler deres resultater. De skal lære at tænke kritisk, være nysgerrige og udvikle deres præsentationsfærdigheder. For to-flersprogede elever kræver det ofte tydeligere sproglige rammer/stilladsering for at kunne deltage fuldt ud: fx skabeloner til at stille spørgsmål, inddrage sit modersmål i forforståelsesfasen, benytte ordforrådskort knyttet til faglige emner og/eller støtte til at strukturere en mundtlig præsentation. Stilladseringen er ikke en erstatning for at tænke selv, men en forudsætning for, at eleverne faktisk kan tænke selv og få deres stemme i spil.
Når jeg underviser, tager jeg altid afsæt i elevernes baggrunde, deres forskellige sprog og kobler undervisningen tæt til skolens fag. Det sker gennem sproglige og legende aktiviteter, hvor eleverne kan afprøve ord og begreber i meningsfulde sammenhænge. Det giver dem både de nødvendige sproglige redskaber og selvtillid til at deltage på lige fod i undervisningen, PBL-forløb og ved afgangsprøverne.
Så lad os være varsomme med at kalde det teach to the test. For mig handler det om at tage ansvar: at sikre, at eleverne faktisk får den undervisning, de har krav på, og den støtte, de har brug for, så de kan stå selvstændigt og stærkt, i undervisningen og til prøverne. I sidste ende underviser vi ikke til test & prøver, vi underviser til livet.