Co-teaching – praksiserfaringer fra Høje Taastrup Kommune

Rammesætning

Indsatsen var på forhånd rammesat fra Socialstyrelsen, som havde udsendt guidelines matchende de indsatser, man som kommune valgte at fokusere på. Med denne rammesætning samt legitimering af indsatsen, blev det ligeledes nemmere at implementere og gennemføre indsatsen i praksis.

Vi havde 10 ugentlige lektioner i undervisningslokalet, samt to ugentlige timer til brug til fælles evaluering og forberedelse/detailplanlægning. De to timer blev altid benyttet flittigt, og lærernes tilbagemelding var, at netop denne øremærkede tid til forberedelse, didaktisk og pædagogisk refleksion var guld værd, idet alle var forpligtet på at deltage.

I begyndelsen kneb det med tiden, hvorfor nogle af timerne måtte planlægges separat, men efterhånden som alle kom ind i en hurtigere arbejdsrutine, og blev bekendt med Co-teachingstationerne, samt mere vant til at benytte detailplanlægningsskemaet blev det nemmere for alle. Det viste sig sidenhen enormt effektivt med detailplanlægningen, og blev en proces der over tid frigav mere tid og overskud i lærerteamet. Det at være fælles om forberedelsen, og flere om at være skarpe på progression samt lærings- og sproglige mål blev oplevet som forstærket professionel mestring.

Forstærket professionel mestring

Efter samarbejdet omkring Co-teaching i praksis, lyder det gensidigt fra alle deltagere, at Co-teaching som metode har fremelsket mestringsfællesskabets arbejde med at lære fra egne og andres erfaringer. Co-teaching har altså, på mere end et plan, medvirket til at forstærke den professionelle mestring, idet metoden har bidraget til at skabe mestringserfaringer, hvor begge parters tro på at lykkes med “det svære” har udviklet sig i fællesskab.

Lærere og vejledere fremhæver endvidere, at det er i relationen Co-teacherne imellem at oplevelsen af at mestre er blevet forstærket. Dette mener jeg er sket, fordi Co-teacherne fik opbygget tillid til, og lært hinanden bedre at kende ved at gøre fælles erfaringer i praksis. Forløbet havde en længde, der har medført, at alle parter er blevet fortrolige med hinanden og gennem fælles oplæring er lykkedes med reel Co-teaching, som alle entydigt påpegede kan ”noget andet”.

Det kan med andre ord siges at samskabelsesforholdet, hvor de fagprofessionelle udvikler sig professionelt og skaber nye læringsmiljøer og deltagelsesmuligheder, som rækker ud over selve undervisningssituationen, blev opnået – andre ynder at kalde dette; 1 + 1 = 3.

Mestringsfællesskab

Det blev også tydeligt, at energien fra et sådant mestringsfællesskab hurtigt spreder sig, hvilket også var tilfældet på 3. årgang på Ole Rømer-skolen, der de sidste to måneder af indsatsen, valgte at medtænke Co-teaching i forbindelse med deres PBL-samarbejde. Det at de skulle lære metoden sammen, samt dyrke en skærpet didaktisk opmærksomhed blev en forudsætning for professionel mestring. Ifølge mestringfællesskabets økosystem (Sunesen ”Co-teaching & Mestring” s. 57), er det naturligt at en sådan mestringsfølelse vil have en afsmittende effekt på alle niveauer i organisationen, da de forskellige former for efficacy (mestring), indvirker dynamisk på hinanden og udgør et mestringsfællesskab, der vil få positiv indflydelse på hele skolens kollektive mestring.

Sidemandsoplæring af vejledere

I Høje Taastrup kommune blev det besluttet at Co-teaching-indsatsen skulle fungere som en sidemandsoplæring af vejledere. Sidemandsoplæringen skulle sikre opkvalificering af skolernes sprog- og læsevejledere således, at de blev mere rustet til at gå ud og være handleanvisende i praksis – her med fokus på at opkvalificere arbejdet med sproglig udvikling. Efterfølgende er det nu vejledernes opgave at lære andre vejledere i ressourceteamet op på tilsvarende måde.

Jeg blev hyret ind for at løfte opgaven, og startede med opstarts-workshops der skulle bidrage til mere viden om Co-teaching som metode – og ikke mindst som vejledningsform. Jeg deltog gennem hele forløbet, for at sikre at vejlederne og lærerne ville blive trygge ved Co-teaching-metoden i praksis, men også for selv at gå forrest og demonstrere, hvordan jeg som sproglig/dsa-vejleder arbejder med Co-teaching – både i forbindelse med detailplanlægningen, selve undervisningen og i evalueringsfasen, der altid foregik i samarbejde med lærerne/lærerteamet.  

Vejlederne har afslutningsvist udtalt, at de har været meget glade for måden, hvorpå de er blevet indført i Co-teaching som vejledningsform, og at denne praksisnære mesterlæretilgang var med til at skabe en tryg proces.  

Co-teaching i praksis – høje faglige ambitioner

Det at skulle detailplanlægge sin undervisning kan for mange virke uoverskueligt og unødvendigt, da de måske ikke er vant til dette i et sådant omfang. Men når man skal Co-teache sammen, er det bærende nødvendigt at gøre sig grundige overvejelser forinden. Disse går dels på det indholdsmæssige, men også på brugen af co-teachingstationer, fordeling af lærerkompetencer/roller og ligeværdighed, samt elevgrupperinger der kan sikre lige deltagelsesmuligheder.

Dette kræver blik for og respekt for hinanden som fagpersoner, samt for elevernes behov for at kunne deltage ligeværdigt i undervisningen. Som sproglig vejleder var det ligeledes vigtigt, at lærerne/vejlederne blev klædt på til, i højere grad, at medtænke sproglig udvikling, hvorfor detailplanlægningen også skulle sikre at alle fire delkompetencer; tale, læse, lytte og skrive blev en del af alle undervisningslektionerne.

”Åh nej skal vi nu have Co-teaching igen – vi vil ikke have Co-teaching i dag”.

Var udråb der kom fra eleverne undervejs i forløbet. Vi stillede os undrende overfor deres udråb, da vores undervisning netop var eksemplarisk, differentieret og veltilrettelagt. Vores refleksioner over ovenstående kommentarer gik blandt andet på, at vores Co-teaching lektioner bar præg af højere intensitet/variation, vores faglige ambitioner var høje, og vi forventede meget mere af eleverne i disse lektioner, end de før havde været vant til. Vi stillede dermed nye krav til eleverne i undervisningen, hvor de pludselig skulle være endnu mere sprogligt aktive og omstillingsparate end førhen.

De blev også ”set” på med to eller tre sæt øjne i alle undervisningslektionerne, hvilket medførte, at der ikke var nogen, der kunne sidde og gemme sig i undervisningen. Med tiden blev det dog mærkbart, at eleverne rykkede rent fagligt, og sprogligt bevægede sig fra hverdagssprog til brug af mere fagtungt sprog i forbindelse med de emner, tekster og forløb vi arbejdede med undervejs i perioden.

Med afsæt i ovenstående praksiserfaring og elevernes kommentarer, blev det blot endnu mere tydeligt for os alle, hvor effektivt Co-teaching kan være. Det at være fælles om planlægning, undervisning og evaluering, samt samarbejde på tværs af faglige kompetencer, vil højne kvaliteten af undervisningen, og på sigt også resulterer i bedre faglige resultater.