”Hvor mange lærere tror du kigger i læseplaner og Fælles Mål?…”
Sådan lød spørgsmålet der henkastet blev stillet hen over bordet forleden – mit svar var: ”Det ved jeg ikke, men det vil jeg da så sandelig håbe, at de fleste gør. Jeg gør i hvert fald i mit arbejde med vejledning af mine kollegaer, for hvis ikke lærerne er klar over, hvad eleverne skal lære på det pågældende klassetrin, kan de jo heller ikke tilrettelægge en undervisning, der sikrer at de lærer det?”
På en skole omfattet af obligatoriske sprogprøver, kan det desuden få mere alvorlige konsekvenser i sidste instans, hvis den tosprogede elev eksempelvis ikke kan det han/hun skal kunne jf. Fælles Mål dansk som andetsprog supplerende. Ergo skal vi, som lærere og vejledere, kigge på Fælles Mål, og tilrettelægge en undervisning der sikrer at eleven undervises inden for de kompetenceområder han/hun forventes at kunne og sprogprøves i efter pågældende klassetrin.
Jeg er klar over, at mange lærere benytter sig af indkøbte lærebogssystemer samt undervisningsmaterialer/portaler på nettet, der alle sammen skriver, at de dækker over de videns- og – færdighedsområder samt kompetencemål eleverne skal kunne inden for pågældende emne og klassetrin. Det betyder desværre at mange lærere naivt tror/håber, at hvis de blot følger lærebogssystemet, er de sikret en undervisning der lever op til det der står i læseplanerne, Fælles Mål og vejledningerne for faget.
Jeg ved godt, at jeg er provokerende når jeg påstår, at det er alle der gør sådan, men ikke desto mindre, er der en overvægt af lærere der arbejder sådan, og som ofte glemmer at orientere sig i læseplanerne og justere på valg af indhold fra år til år.
Virkeligheden er mange gange den, at lærebogssystemerne indeholder flere kapitler end nødvendigt, hvorfor det kan være en god ide at gennemgå bogen og udvælge de kapitler/indhold som eleverne skal lære, i stedet for at følge bogen slavisk fra ende til anden, og stresse over ikke at have tid nok til det hele – du skal IKKE nå det hele. Desuden er de tværgående temaer som sproglig udvikling, it og medier samt innovation og entreprenørskab ikke altid medtænkt i bogsystemerne/portalerne, hvorfor der skal være plads til at du, som lærer kan supplere med det der ligger inden for rammerne for faget.
I mit arbejde med at sætte fokus på sproglig udvikling i fagene, hører jeg ofte kommentarer som; ”Det har vi slet ikke tid til.”, ”Nu når vi ikke næste kapitel” eller ”Det tager jo meget længere tid at komme igennem forløbet, hvis det skal stilladseres i den grad, – det kan vi ikke gøre hver gang”. Jeg må bare fastslå, at der SKAL være tid til at arbejde med sproglig udvikling og stilladsering.
Hvad er pointen med at hoppe videre i et tempo, hvor ingen kan følge med, og hvor eleverne ikke har sprog til at formulere/beskrive/forklare/begrunde/redegøre for, hvad det er for et fagligt emne de netop har arbejdet med.
Jeg vil foreslå følgende:
- Sæt jer sammen i fagteamet og gå ind på EMU.dk. Her kan I finde en film udarbejdet om faghæftet til netop jeres fag. Se filmen sammen.
- Dyk ned i læseplanerne, Fælles Mål og vejledningerne for faget, og tag en fælles drøftelse af, hvordan I kommer omkring de forskellige kompetenceområder – brug evt. de nye fagdialogkort der også er udviklet til formålet. Find dem under hvert fag; ”Om faget”.
- Overvej hvad I skal/kan supplere bogsystemet med i løbet af året, for at sikre I kommer omkring alle færdigheds- og vidensområderne, kompetencemålene samt de tværgående temaer i det pågældende fag.
- Tal om sproglig udvikling og hvordan I medtænker dette i undervisningen. Har I brug for hjælp udefra, fra en dsa/sproglig vejleder eller kan I klæde hinanden på i teamet?
Husk at der ligger en ny vejledning til sproglig udvikling på EMU.dk:
https://emu.dk/sites/default/files/2020-09/GSK_Vejledning_Sproglig%20udvikling_2020.pdf