Sprogprøverne har medvirket til, at vi på Ole Rømer-Skolen har fået skabt en god systematik i forbindelse med det sproglige arbejde. Det betyder, at vi har holdt fast i elementer fra sprogprøverne på trods af, at vi ikke længere er underlagt disse. Det har vi blandt andet gjort for tidligt at få identificeret elevernes sprogstøttebehov, så vi systematisk kan etablere et samarbejde mellem vejledere og lærerteam. Dette samarbejde sikrer et fælles fokus på det didaktiske og pædagogiske i forbindelse med en sprogudviklende undervisning.
Tidlig identifikation af den enkelte elevs sprogstøttebehov har haft en rigtig stor effekt på al vores sproglige arbejde, og er fortsat noget af det vi arbejder meget med at blive bedre til hele tiden. Vi afdækker elevernes sprogstøttebehov individuelt, hvilket bidrager til grundige, reflekteret og faglige drøftelser der sætter os i stand til at tilrettelægge indsatser, der er meningsgivende for den enkelte elev. Arbejdet med tidlig identifikation af sprogstøttebehovet betyder desuden, at vi har fået meget mere erfaring med at få øje på de tosprogede elever, der har sproglige udfordringer og diagnoser, der rækker ud over det at være tosproget.
For os er det enormt vigtigt, at huske på at de tosprogede elever er en uhomogen gruppe, som alle andre elevgrupper, der kommer til skolen med vidt forskellige forudsætninger, hvorfor det er så vigtigt at tage individuelle hensyn i det sproglige arbejde.
Identifikation af elevens sprogstøttebehov
Når du skal afdække og identificere elevernes sprogstøttebehov, kan du vælge at gribe det an på forskellige måder. På Ole Rømer-Skolen har vi mange tosprogede elever, og arbejder derfor typisk med hele årgange ad gangen. Dette gør vi på udvalgte årgange hvert år, for at have nogle regelmæssige nedslag i løbet af elevens skoletid. Det er så vi kan følge og sikre elevernes faglige og sproglige progression løbende. Desuden ser vi det som en styrke at årgangsteamet kan samarbejde med vejlederen om at medtænke relevante sproglige grupperinger, undervisningsdifferentiering og sproglige aktiviteter på tværs af årgangen i al undervisning også PBL.
Jeg præsenterer her tre måder hvorpå I kan afdække elevens sprogstøttebehov.
1 Målmatrix som værktøj (Fælles Mål dsa supplerende)
Vejleder og lærerteam kigger på målmatrixen der henvender sig til det relevante klassetrin, med hvert enkelt barn for øje. Her vurderes elevens kompetencer inden for de fire delkompetenceområder: læsning, lytning, skrivning og tale.
Der udfyldes én målmatrix pr. tosproget elev i klassen, og lærerne får tusser eller post-its til formålet:
Grøn: eleven kan selvstændigt
Gul: eleven kan med hjælp/støtte
Rød: eleven kan ikke/giver op
Når målmatrixen er udfyldt på alle tosprogede elever, drøftes nedenstående punkter, og der kan udarbejdes en plan for det videre arbejde.
- Hvordan kan eleverne bedst støttes sprogligt og didaktisk frem mod mellemtrinnet/udskolingen?
- Er der sammenlignelige udfordringer hos nogle af eleverne? Skal der laves en fælles indsats?
- Hvad kalder vurderingen på af opmærksomheder/indsatser rent didaktisk?
2 Vurderingskriterier fra sprogprøverne
Med til sprogprøverne følger et sæt vurderingskriterier målrettet hvert klassetrin. Disse vurderingskriterier har vi sat ind i et vurderingsskema, så lærerteamet kan udfylde dem med afsæt i deres eksisterende viden om elevens sproglige kompetencer. Når vurderingsskemaerne er udfyldt på alle tosprogede elever, drøftes det hvad eleven kan/ikke kan med udgangspunkt i lærerteamets udfyldning af vurderingsskemaet. Der udarbejdes derefter en plan for det videre arbejde. Hertil benyttes samme spørgsmål som ovenover
.
3 Sprogprøve som baseline
Hvis ikke I har så mange tosprogede elever på årgangen kan I med fordel benytte sprogprøverne som en baseline-måling fra starten af. Det betyder, at skolens dsa-vejleder anvender sprogprøven ved indsatsens start og afslutning som et sammenligningsgrundlag til at vurdere, hvorvidt indsatsen har haft den ønskede effekt. Grunden til at vi ikke gør det på denne måde, er fordi vi har mange tosprogede elever. Det tager ca. 30-40 min. at afvikle en sprogprøve pr. elev, så vi har valgt at vurdere eleverne med afsæt i vurderingsskemaerne og lærernes eksisterende viden. Herefter igangsættes sprogprøver og indsatser efter behov.
Systematisk arbejde efter afdækningen
Uanset hvilken af ovenstående modeller I benytter, til at afdække elevernes sprogstøttebehov, er det vigtigt, at I tager stilling til hvilke indsatser, der skal iværksættes på elev-, klasse- eller årgangsniveau efterfølgende. Desuden skal I aftale præcist hvordan I vil benytte sprogprøven, hvis ikke I har valgt baselinemodellen. Vi opdeler altid vores elever i grøn, gul og rød efterfølgende, samt kigger nærmere på, hvem der er udfordret inden for hvilke delkompetencer (tale, læse, lytte eller skrive).
De røde elever:
Vi sikrer, at der igangsættes tiltag på eleverne (indstilles til ressourceteam/udredning).
- vær sikker på at der ikke allerede er igangsat noget
- vurderes det at det ikke udelukkende er en sproglig udfordring?
- Sprogprøven kan komme på tale senere hvis det giver mening
De gule elever:
Vi laver en indsatsplan der tager afsæt i elevens individuelle behov. Vi tager en sprogprøve når vi vurderer at eleven har rykket sig eller i forbindelse med indsatsens afslutning. Vi medtænker også følgende overvejelser:
- er eleverne udfordret inden for samme område?
- hvordan bør indsatsen organiseres (dsa-org. trekant)
- skal vejleder med som co-teacher?
- kan vi få forældrene med på banen?
De grønne elever:
Eleverne deltager i de indsatser der finder sted for alle elever i klassen, men med et differentieret sigte. Hvis nogle elever er lige på grænsen til gul, tages en sprogprøve som baseline.
Løbende afdækning
Hvis der kommer en ny elev i klassen, eller der er en af de tosprogede elever der ikke udvikler sig som forventet sprogligt gennem sin skoletid, kan lærerne kontakte dsa-vejlederne og indstille eleven til en vurdering eller en sprogprøve. Vejlederen kan tage en sprogprøve på eleven for at identificere udfordringerne, og for at kunne målrette den efterfølgende indsats. Her benyttes sprogprøven altså igen som en baseline-måling der anvendes ved indsatsens start og afslutning som et sammenligningsgrundlag til at vurdere hvorvidt indsatsen har haft den ønskede effekt. Vejlederen tager i den forbindelse afsæt i allerede eksisterende data og observationer, og kan også vælge at benytte andre test/prøver i det omfang, det giver mening.
Sprogstimulerende indsatser
Da sprogprøven er en summativ og ikke formativ evaluering, er der ikke konkrete og præcise anvisninger til, hvad eleven skal arbejde videre med, hvis eleven vurderes ikke sprogparat. Her henvises i prøvevejledningen til Fælles Mål for dansk som andetsprog supplerende samt til det idékatalog, der er udarbejdet i relation til sprogprøverne. Det betyder, at det er godt givet ud, hvis dsa-vejlederne har ressourcer og tid til at samarbejde med de pågældende lærere, så de kan vejlede og støtte lærerne i, hvordan de kan tilrettelægge en sprogstimulerende undervisning.
Co-teaching som vejledningsform
På Ole Rømer-Skolen har vi derfor sat ind med et øget fokus på co-teaching som vejledningsform. Her samarbejder lærerne med dsa-vejlederne omkring de sproglige udfordringer og planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen sammen. Dsa-vejlederens rolle bliver hermed mere handleorienteret i praksis, hvilket kræver at man som vejleder går med ud for at ”vise hvordan” i praksis. På denne måde samarbejder vi med at få inddraget de dansk som andetsprogspædagogiske metoder i fagundervisningen.
Alle skoler kan anvende de obligatoriske sprogprøver som et led af deres systematiske arbejde.
Find de obligatoriske sprogprøver: prøvebanken.dk