Nyttige sprogredskaber til arbejdet med nyankomne unge.
En vigtig ressource for frivillige mentorer hos Forening Lige Adgang.

Som frivillig mentor for nyankomne unge ved jeg, hvor givende, men også udfordrende det kan være at støtte dem i deres integration i samfundet. En af de vigtigste opgaver er at hjælpe de unge med at navigere i et nyt sprogligt og kulturelt landskab, og her kommer de rette sprogredskaber ind i billedet.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på en ressource, der kan gøre en stor forskel i arbejdet med de unge:

Sprog i Fokus og Foreningen Lige Adgang har sammen udarbejdet en række sprogredskaber, som er skræddersyet til arbejdet med nyankomne unge. Hjemmesiden, som du kan finde via linket nedenfor, er udviklet for at hjælpe frivillige mentorer med at kommunikere mere effektivt med de unge, både i hverdagslige samtaler og i mere strukturerede læringssituationer.

Hvad kan du finde på hjemmesiden?

På hjemmesiden finder du en række praktiske redskaber, som kan gøre kommunikationen lettere og mere effektiv. Materialet indeholder blandt andet:

• Enkle og klare sprogregler: For at gøre det lettere for mentorer at arbejde med unge, der måske har begrænset kendskab til dansk, indeholder materialet konkrete sprogtips og -strategier.
• Visuelle redskaber: Mange af de unge nyankomne lærer bedst gennem visuelle hjælpemidler. Derfor finder du inspiration til, hvordan du kan bruge billeder og andre visuelle elementer i undervisning og samtaler.
• Kulturel forståelse: At forstå den kulturelle kontekst, de unge kommer fra, er en vigtig del af arbejdet som mentor. På hjemmesiden finder du redskaber, der hjælper med at skabe bedre kulturel gensidig forståelse.
• Tips til mentorsamtaler: For at sikre, at mentorforholdet bliver succesfuldt, indeholder materialet konkrete råd til, hvordan du kan strukturere samtaler og sproglige aktiviteter med de unge, så de føler sig hørt og forstået.

Hvordan kan du som mentor bruge redskaberne?

Som frivillig mentor ved jeg, at det ofte er den praktiske tilgang, der gør en stor forskel. Ved at bruge de sprogredskaber og tips, der findes på hjemmesiden, kan du hurtigt opbygge en bedre kommunikation og relation til de unge. Dette skaber et stærkere fundament for deres integration i det danske samfund. Det kan være alt fra at hjælpe dem med at forstå skoleopgaver til at støtte dem i at finde deres stemme i samfundet.

Klik her for at få adgang til de værdifulde redskaber og ressourcer: Helhedsorienterede mentorer for unge – lige adgang

Foreningen Lige Adgang og Sprog i Fokus arbejder fortsat på at støtte frivillige mentorer og gøre deres arbejde lettere og mere effektivt. Jeg opfordrer alle mentorer til at bruge disse redskaber til at styrke deres arbejde med nyankomne unge – og dermed bidrage til en bedre integration i samfundet.

Sammen kan vi gøre en forskel! 🌍💬

Projektet “Sprogets Musik” er et musik-/sang- og sprogprojekt, der er sat i verden for at understøtte elevernes sproglige udvikling og sproglige kompetencer gennem kor- og musikundervisning. Formålet med projektet er at fremme eleverne på Ole Rømer – Skolens sproglige udvikling og kompetencer gennem musik- og kulturforståelsen. Projekt er ved at finde en ny form i Børne- og Kulturhuset i Høje Taastrup.

Kor og fagundervisning

Projektet er centreret omkring korundervisning og er fokuseret på indskoling (0.-2. klasse). Det bygger på en erkendelse af, at sproglig udvikling kan og skal læres i alle fag, og at alle faglærere kan tage del i at løfte den sproglige udvikling. Der arbejdes med et bredt repertoire af sange, salmer, rim og remser og rap, hvor eleverne skal lære at fokusere på det tekstlige indhold samt sprogets stilistiske træk og udtale.

Tværinstitutionelt samarbejde

Projektet er et tværinstitutionelt samarbejde mellem Ole Rømer-Skolen og Høje Taastrup Musikskole. Musikundervisningen varetages af musikskolens ansatte i et tæt didaktisk samarbejde med skolens faglærere og pædagoger. Samspillet mellem parterne, og forståelsen for folkeskole- og musikskolelærernes forskellige kompetencer, har en afgørende betydning for at projektet kan gennemføres og lykkes, hvorfor det kræver et tæt samarbejde de to institutioner imellem. Samarbejdet musikskole- og folkeskolelærer imellem vægtes højt, og visionen har fra start været at få det bedste af begge verdener bragt i spil.

Indholdet i undervisningen

Faglærerne på Ole Rømer-Skolen understøtter musikskolelærerens musik- og korundervisning med alle de sproglige delkompetencer, der taler ind i arbejdet med udbredelse og forståelse af ordforråd og teksters formål og struktur, som er grundstenene i arbejdet med sproglig udvikling. Samarbejdet understøttes af skolens sproglige vejleder Lisbeth Hædersdal, der blandt andet har introduceret lærerne til at benytte læseguides som ét af redskaberne, til at støtte elevernes læsning af faglige tekster – herunder sangtekster.

Ord og begreber

Indholdet og metoderne er med til at sikre differentieret undervisning og skabe mulighed for at gentage ord og begreber samt at afprøve disse i forskellige kontekster. Det er helt tydeligt, at ord/begreber indlejres på en helt anden måde, når eleverne arbejder med sproget via sang og performance, hvor der skabes mulighed for en grundigere gennemgang af ord, udtale og artikulation. Elevernes ordforråd øges, og de sættes i flere sprogbrugssituationer, hvor de får mulighed for at gentage ord og formuleringer flere gange – og så skaber sang og musik livsglæde, hvilket giver eleverne en anden selvtillid i arbejdet med sprogets facetter.

Co-teaching som metode

Co-teaching er den metode, lærerne benytter i projektet “Sprogets musik”. Det betyder, at de samarbejder om at forberede, gennemføre og evaluere undervisningen, og udnytter deres forskellige faglige kompetencer til at organisere undervisningen ved hjælp af co-teachingstationer, der er med til at sikre lige deltagelsesmuligheder for alle.

For at opnå succes med Co-teaching er det vigtigt, at der er et tæt samarbejde mellem Ole Rømer – skolen og Musikskolen, hvilket rammerne i det nybyggede Børnekulturhus er med til at sikre. Og med de rette betingelser og rammer skabes der motivation, lyst og læring som blandt andet er drivkræfterne bag dette projekt. 

Sprogprøverne har medvirket til, at vi på Ole Rømer-Skolen har fået skabt en god systematik i forbindelse med det sproglige arbejde. Det betyder, at vi har holdt fast i elementer fra sprogprøverne på trods af, at vi ikke længere er underlagt disse. Det har vi blandt andet gjort for tidligt at få identificeret elevernes sprogstøttebehov, så vi systematisk kan etablere et samarbejde mellem vejledere og lærerteam. Dette samarbejde sikrer et fælles fokus på det didaktiske og pædagogiske i forbindelse med en sprogudviklende undervisning.

Tidlig identifikation af den enkelte elevs sprogstøttebehov har haft en rigtig stor effekt på al vores sproglige arbejde, og er fortsat noget af det vi arbejder meget med at blive bedre til hele tiden. Vi afdækker elevernes sprogstøttebehov individuelt, hvilket bidrager til grundige, reflekteret og faglige drøftelser der sætter os i stand til at tilrettelægge indsatser, der er meningsgivende for den enkelte elev. Arbejdet med tidlig identifikation af sprogstøttebehovet betyder desuden, at vi har fået meget mere erfaring med at få øje på de tosprogede elever, der har sproglige udfordringer og diagnoser, der rækker ud over det at være tosproget.

For os er det enormt vigtigt, at huske på at de tosprogede elever er en uhomogen gruppe, som alle andre elevgrupper, der kommer til skolen med vidt forskellige forudsætninger, hvorfor det er så vigtigt at tage individuelle hensyn i det sproglige arbejde.

Identifikation af elevens sprogstøttebehov

Når du skal afdække og identificere elevernes sprogstøttebehov, kan du vælge at gribe det an på forskellige måder. På Ole Rømer-Skolen har vi mange tosprogede elever, og arbejder derfor typisk med hele årgange ad gangen. Dette gør vi på udvalgte årgange hvert år, for at have nogle regelmæssige nedslag i løbet af elevens skoletid. Det er så vi kan følge og sikre elevernes faglige og sproglige progression løbende. Desuden ser vi det som en styrke at årgangsteamet kan samarbejde med vejlederen om at medtænke relevante sproglige grupperinger, undervisningsdifferentiering og sproglige aktiviteter på tværs af årgangen i al undervisning også PBL.

Jeg præsenterer her tre måder hvorpå I kan afdække elevens sprogstøttebehov.

1 Målmatrix som værktøj (Fælles Mål dsa supplerende)

Vejleder og lærerteam kigger på målmatrixen der henvender sig til det relevante klassetrin, med hvert enkelt barn for øje. Her vurderes elevens kompetencer inden for de fire delkompetenceområder: læsning, lytning, skrivning og tale.

Der udfyldes én målmatrix pr. tosproget elev i klassen, og lærerne får tusser eller post-its til formålet:

Grøn: eleven kan selvstændigt

Gul: eleven kan med hjælp/støtte

Rød: eleven kan ikke/giver op

Når målmatrixen er udfyldt på alle tosprogede elever, drøftes nedenstående punkter, og der kan udarbejdes en plan for det videre arbejde.

• Hvordan kan eleverne bedst støttes sprogligt og didaktisk frem mod mellemtrinnet/udskolingen?
• Er der sammenlignelige udfordringer hos nogle af eleverne? Skal der laves en fælles indsats?
• Hvad kalder vurderingen på af opmærksomheder/indsatser rent didaktisk?

2 Vurderingskriterier fra sprogprøverne

Med til sprogprøverne følger et sæt vurderingskriterier målrettet hvert klassetrin. Disse vurderingskriterier har vi sat ind i et vurderingsskema, så lærerteamet kan udfylde dem med afsæt i deres eksisterende viden om elevens sproglige kompetencer. Når vurderingsskemaerne er udfyldt på alle tosprogede elever, drøftes det hvad eleven kan/ikke kan med udgangspunkt i lærerteamets udfyldning af vurderingsskemaet. Der udarbejdes derefter en plan for det videre arbejde. Hertil benyttes samme spørgsmål som ovenover

.

3 Sprogprøve som baseline

Hvis ikke I har så mange tosprogede elever på årgangen kan I med fordel benytte sprogprøverne som en baseline-måling fra starten af. Det betyder, at skolens dsa-vejleder anvender sprogprøven ved indsatsens start og afslutning som et sammenligningsgrundlag til at vurdere, hvorvidt indsatsen har haft den ønskede effekt. Grunden til at vi ikke gør det på denne måde, er fordi vi har mange tosprogede elever. Det tager ca. 30-40 min. at afvikle en sprogprøve pr. elev, så vi har valgt at vurdere eleverne med afsæt i vurderingsskemaerne og lærernes eksisterende viden. Herefter igangsættes sprogprøver og indsatser efter behov.

Systematisk arbejde efter afdækningen

Uanset hvilken af ovenstående modeller I benytter, til at afdække elevernes sprogstøttebehov, er det vigtigt, at I tager stilling til hvilke indsatser, der skal iværksættes på elev-, klasse- eller årgangsniveau efterfølgende. Desuden skal I aftale præcist hvordan I vil benytte sprogprøven, hvis ikke I har valgt baselinemodellen. Vi opdeler altid vores elever i grøn, gul og rød efterfølgende, samt kigger nærmere på, hvem der er udfordret inden for hvilke delkompetencer (tale, læse, lytte eller skrive).

De røde elever:

Vi sikrer, at der igangsættes tiltag på eleverne (indstilles til ressourceteam/udredning).

• vær sikker på at der ikke allerede er igangsat noget
• vurderes det at det ikke udelukkende er en sproglig udfordring?
• Sprogprøven kan komme på tale senere hvis det giver mening

De gule elever:

Vi laver en indsatsplan der tager afsæt i elevens individuelle behov. Vi tager en sprogprøve når vi vurderer at eleven har rykket sig eller i forbindelse med indsatsens afslutning. Vi medtænker også følgende overvejelser:

• er eleverne udfordret inden for samme område?
• hvordan bør indsatsen organiseres (dsa-org. trekant)
• skal vejleder med som co-teacher?
• kan vi få forældrene med på banen?

De grønne elever:

Eleverne deltager i de indsatser der finder sted for alle elever i klassen, men med et differentieret sigte. Hvis nogle elever er lige på grænsen til gul, tages en sprogprøve som baseline.

Løbende afdækning

Hvis der kommer en ny elev i klassen, eller der er en af de tosprogede elever der ikke udvikler sig som forventet sprogligt gennem sin skoletid, kan lærerne kontakte dsa-vejlederne og indstille eleven til en vurdering eller en sprogprøve. Vejlederen kan tage en sprogprøve på eleven for at identificere udfordringerne, og for at kunne målrette den efterfølgende indsats. Her benyttes sprogprøven altså igen som en baseline-måling der anvendes ved indsatsens start og afslutning som et sammenligningsgrundlag til at vurdere hvorvidt indsatsen har haft den ønskede effekt. Vejlederen tager i den forbindelse afsæt i allerede eksisterende data og observationer, og kan også vælge at benytte andre test/prøver i det omfang, det giver mening.

Sprogstimulerende indsatser

Da sprogprøven er en summativ og ikke formativ evaluering, er der ikke konkrete og præcise anvisninger til, hvad eleven skal arbejde videre med, hvis eleven vurderes ikke sprogparat. Her henvises i prøvevejledningen til Fælles Mål for dansk som andetsprog supplerende samt til det idékatalog, der er udarbejdet i relation til sprogprøverne. Det betyder, at det er godt givet ud, hvis dsa-vejlederne har ressourcer og tid til at samarbejde med de pågældende lærere, så de kan vejlede og støtte lærerne i, hvordan de kan tilrettelægge en sprogstimulerende undervisning.

Co-teaching som vejledningsform

På Ole Rømer-Skolen har vi derfor sat ind med et øget fokus på co-teaching som vejledningsform. Her samarbejder lærerne med dsa-vejlederne omkring de sproglige udfordringer og planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen sammen. Dsa-vejlederens rolle bliver hermed mere handleorienteret i praksis, hvilket kræver at man som vejleder går med ud for at ”vise hvordan” i praksis. På denne måde samarbejder vi med at få inddraget de dansk som andetsprogspædagogiske metoder i fagundervisningen.

Alle skoler kan anvende de obligatoriske sprogprøver som et led af deres systematiske arbejde.

Find de obligatoriske sprogprøver: prøvebanken.dk

Co-teaching kan være en gamechanger for både lærere, elever og vejledere – når metoden implementeres rigtigt. I min bog “Co-teaching og vejledning: En praksisnær guide til vejledere og skoleledelse” deler jeg konkrete praksisgreb og strategier, der kan hjælpe jer med at komme godt i gang med co-teaching og sikre, at metoden bliver en naturlig del af skolens vejlederkultur.

Tag udgangspunkt i praksis

Som vejleder tager jeg altid udgangspunkt i lærerens årsplan og aktuelle emner, frem for at komme med et fast handleberedskab. Co-teaching handler om at møde læreren der, hvor vedkommende er, og skabe et samarbejde, der bygger på deres praksis. Skepsis over for metoden skyldes ofte tidligere dårlige erfaringer eller manglende kendskab til metoden, men ved at fokusere på fælles refleksion og elevernes behov kan vi sammen udvikle undervisningen. I min bog finder du konkrete eksempler på, hvordan dette samarbejde kan struktureres og lykkes i praksis.

Afliv myter om co-teaching

En vigtig pointe i arbejdet med co-teaching som vejledningstilgang er at italesætte, at metoden ikke handler om at vurdere lærernes kompetencer. Jeg oplever stadig, at der er en udbredt forestilling om, at co-teaching kun introduceres som vejledningstilgang, fordi en lærer har brug for støtte, men dette er langt fra tilfældet. Co-teaching er en unik mulighed for at se eleverne fra nye perspektiver, opdage dynamikker i klasserummet og udvikle undervisningen sammen i en gensidig proces, hvor både lærer og vejleder lærer af og med hinanden.

En fælles indsats

Min erfaring er, at co-teaching som vejledningstilgang skaber et fælles afsæt for at udforske og udvikle undervisningen med elevernes behov som det centrale omdrejningspunkt. Det betyder også, at du som vejleder får en helt anden indsigt i eleverne, end hvis du blot observerer undervisningen udefra. Denne indsigt gør det muligt at sparre med faglærerne på en langt mere målrettet og konkret måde, så det faglige samarbejde løfter sig til et nyt niveau.

Praksisnære redskaber til co-teaching

I min bog, der udkommer i starten af december, deler jeg konkrete praksisgreb, erfaringer og refleksioner, der gør det nemmere at implementere co-teaching i jeres vejledningspraksis. Bogen giver jer de nødvendige redskaber til at skabe værdi for både vejledere og skoleledelse gennem hele processen. Co-teaching er ikke bare en metode – det er en tilgang, der styrker samarbejde, skaber nye perspektiver og løfter undervisningen til et nyt niveau. Hvis I vil skabe stærkere relationer mellem lærere, vejledere og elever, er denne bog et must-read!

Erfaringer fra indsatsen små grupper i Høje Taastrup viser, at det virker godt, hvis indsatsen placeres parallelt med fagundervisningen og knyttes tæt til fagets indhold.

Indsatsen små grupper

Indsatsen var på forhånd rammesat fra Socialstyrelsen, som havde udsendt guidelines matchende de indsatser, man som kommune valgte at fokusere på. Med denne rammesætning samt legitimering af indsatsen, blev det ligeledes nemmere at implementere og gennemføre indsatsen i praksis.

Indsatsen små grupper var, i Høje Taastrup kommune, målrettet tosprogede elever, og blev blandt andet gennemført på 3. årgang i Læringshuset. Denne indsats strakte sig over tre måneder i foråret 2022. Indsatsen små grupper fandt sted to dage om ugen, og indholdet var nøje tilrettelagt og afstemt ud fra de emner/tekster klasserne skulle arbejde med i fagene. Det betød, at lærere og vejledere havde fælles planlægningsmøder således, at indholdet i små grupper kunne balancere mellem det den sproglige afdækning viste, at eleverne skulle have mere af, kombineret med det hele klassen modtog undervisning i.
Dataindhentning

Forud for indsatsen små grupper indhentede vi kvantitative og kvalitative data på de pågældende elever, og fandt ud af, at der var behov for yderligere sproglige afdækninger. Jeg Lisbeth Hædersdal og skolens egen DSA-vejleder afdækkede de 12 tosprogede elever, der skulle medtænkes i indsatsen. Hertil benyttede vi ”Sprogprøverne” kombineret med afdækningsmaterialet ”Hele Vejen rundt om elevens sprog og ressourcer Trin 2”, så vi fik afdækket, hvor meget eleven kunne på sit modersmål.

De kvalitative data indhentede vi via mundtlige overleveringer fra 3. årgangsteamet, gennem egne observationer af undervisningen, samt ud fra elevtekster/besvarelser fra eleverne. Vi valgte desuden at følge eleverne tæt gennem teamets arbejde med planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisningen, hvilket var godt givet ud, da datagrundlaget blev mere kvalificeret, og efterfølgende gav os et mere fyldestgørende udgangspunkt for tilrettelæggelsen af indholdet i indsatsen små grupper.

Organisering

Indsatsen små grupper, samt min rolle som vejleder/Co-teacher i de resterende timer, blev tilrettelagt med afsæt i trin 1 & 2 i organiseringstrekanten for dansk som andetsprog (jf. Vejledningen til bek. 1053 s. 24). Fælles for de to trin er, at dansk som andetsprogsundervisningen integreres i den almindelige undervisning.

Indsatsen små grupper, der læner sig op ad trin 2 i organiseringstrekanten, blev i praksis udmøntet ved, at jeg havde små grupper ude i 30-40 min. ad gangen. Her arbejdede eleverne med samme tekst/indhold som resten af klassen, dog med et andet sprogligt fokus.

De resterende vejledertimer foregik som Co-teacher i  trin 1, hvor jeg i samarbejde med 3. årgangsteamet havde planlagt, hvordan dansk som andetsprog og den sproglige dimension i højere grad kunne medtænkes i fagundervisningen. Her underviste jeg sammen med lærerne, og var på den måde deltagende og handleanvisende dsa-vejleder i praksis. Fokus blev her lagt på arbejdet med før-under og efter aktiviteter, samt brug af stilladserende redskaber og at skabe bedre muligheder for undervisningsdifferentiering.

Indhold i små grupper

Indholdet varierede meget i de tre små grupper, dels på grund af elevernes divergente udfordringer og kompetencer, men også fordi vi løbende tilpassede og justerede dette alt efter fag og behov.

Gensidig Læsning

I én af grupperne var indsatsen ”Gensidig læsning”, som er en indsats der har en dokumenteret effekt i forbindelse med at højne elevers ordforråd og læseforståelse. Læs evt. mere om indsatsen i ministeriets: Viden Om effektive redskaber til at styrke… Vidensnotat.pdf (emu.dk). ”Gensidig læsning” er en velkendt undervisningsform, hvor eleverne lærer at anvende fire læringsstrategier:

1.     Opsummere

2.     Stille spørgsmål

3.      Afklare

4.      Forudsige.

Hensigten med ”Gensidig læsning” er, at strategierne hjælper eleverne til at stille spørgsmål under læsningen, og derfor er med til at gøre teksten mere forståelig. Metoden understøtter desuden, elevernes refleksionsevne undervejs i læsningen, og endelig hjælpes eleverne til at lære at være aktivt involveret, samt at monitorere deres egen forståelse, imens de læser.

Indsatsen ”Gensidig læsning”, blev løbende suppleret med en række sproglige aktiviteter, der alle har en dokumenteret effekt i forbindelse med at støtte læse- og sprogforståelsen hos tosprogede elever. Her blev eksempelvis inddraget grafiske modeller, visuelle og fysiske hukommelsesstrategier, samt illustrationer der knyttede an til teksterne.

Teksterne der blev brugt i forbindelse med ”Gensidig læsning” var tekster klassen også arbejdede med i den almindelige fagundervisning. Jeg forsøgte for så vidt muligt, at den ”Gensidige læsning” tog afsæt i en tekst eleverne skulle arbejde med næste time, så læsningen i højere grad tjente som forforståelse til den efterfølgende fagundervisning – dette medførte, at eleverne fik flere deltagelsesmuligheder i den fælles fagundervisning, og havde bedre sproglige forudsætninger for at diskutere, reflektere, samarbejde og arbejde kreativt med teksterne.

Translanguaging

I en anden gruppe var der flere sproglige begyndere/tosprogede elever, der har været i modtagelsesklasse og nu er fuldt indsluset i almenundervisningen. De elever er forståeligt mere begrænset i deres udtryk og forståelse på det danske sprog. Ved at inddrage elevernes stærkeste sprog gives de andre muligheder for at udtrykke sig og gå i dialog med det faglige stof.

Translanguaging-pædagogik indebærer bevidste valg i tilrettelæggelsen af undervisningen, så elevernes samlede sproglige ressourcer aktivt inviteres ind i læringen, og bevidst bringes i spil i undervisningens design. Det blev hermed vigtigt for mig at videreformidle til lærerteamet, hvilke strategier eleverne tilegnede sig i små grupper, samt hvordan de kunne medtænkes og benyttes i den efterfølgende fagundervisning. Ved at lære eleverne forskellige strategier, hvor de godt må trække på modersmålet, introduceres de gradvist til metoder, der virker for dem i praksis. Men dette forudsætter, at de kontinuerligt bliver mindet om, at de godt må gøre brug af disse i al anden undervisning.

Alle faglærere/pædagoger skal dermed forstå, at når eleverne aktivt opfordres til at bruge flere sprog i skrift og tale, og når vi synliggør flere sprog på skolen/i klassen i faglige sammenhænge, får flere sprog status, og flersprogethed bliver attraktivt.

Virkningsfuld indsats

Indsatsen små grupper blev udelukkende virkningsfuld, fordi den blev koblet på det samme faglige indhold, som den resterende klasse også arbejdede med. Eleverne fik dermed oplevelsen af, at det vi lavede i små grupper, var meningsgivende og brugbart i de efterfølgende lektioner, hvilket havde en afgørende motiverende faktor for deres deltagelse.

Samarbejdet vejleder og lærerteam imellem havde også en afgørende rolle, da det kræver meget at fastholde eleverne i at benytte sig af de tillærte strategier, når de sidder i almenundervisningen. For at lykkes godt med indsatser i små grupper, er det afgørende at alle parter er indforstået med form og indhold, så de efterfølgende kan understøtte elevens sproglige og faglige progression.

De små grupper i Læringshuset blev ydermere en succes, fordi jeg som vejleder deltog som Co-teacher på årgangen, og ikke “kun” kom forbi, når eleverne skulle tages ud i små grupper. Det at jeg kunne være med i større dele af undervisningen, medførte at der blev opbygget en anden relation til eleverne, samt mulighed for at supplere den allerede eksisterende fagundervisning med dansk som andetsprogspædagogiske metoder – som kunne komme alle eleverne til gavn.